Nyt om nettet

SMS-HJÆLP
Del Tip en ven Print

Sms holder teenagere slanke


Undersøgelse viser, at sms-kontrol hjælper de unge med at holde diæten.

kvinde sms'er - Foto: ©iStockPhoto/Izabela Habur
Af Jonas Juhler Hansen 13/11-2008

For dagens teenagere er sms en naturlig en del af hverdagen. Derfor er det oplagt, at udnytte mediet til andet end blot sniksnak. For eksempel at holde de unge fast på en sund livsstil ved, at de indrapporterer deres aktivitetsniveau og sukkerindtag og ved at give dem feedback på deres frem- eller tilbageskridt.

En undersøgelse foretaget ved University of North Carolina har netop vist, at børn og unge har nemmere ved at holde en diæt, når selvkontrollen indrapporteres via sms i stedet for blot at føre nedskreven dagbog.

Selvdisciplin forsvinder

Selvkontrol er et vigtigt værktøj, hvis succes med vægttab og vægtkontrol skal opnås, men hvor de fleste i starten er dygtige til at føre dagbog, så kniber det over tid med at holde selvdisciplinen. Derfor ville forskerne undersøge effekten af, at selvkontrollen foregik over sms.

31 familier blev opdelt i tre grupper, hvor de alle skulle følge en diæt og hver dag rapportere antal skridt (de fik en skridttæller udleveret), timer foran tv- og computerskærm og indtag af sukkerholdige drikke.

Sms-gruppen skulle to gange om dagen indrapportere deres vaner og fik straks feedback tilbage afhængig af, hvordan de holdt sig til planen. De andre grupper skrev blot deres resultater ned eller gjorde ingen af delene.

Sms-gruppen havde bedre resultater

Undersøgelsen viste, at børnene i sms-gruppen havde langt bedre resultater, når det kom til at holde diæten, ligesom de også var bedre til at føre selvkontrollen i forhold til dem, som skrev deres fremskridt ned.

Det er vand på møllen for tiltag som sms-butler, som netop har til hensigt at give danskere en sundere livsstil ved at sende opmuntrende sms'er et par gange om dagen. Undersøgelsen er et eksempel på, at ny teknologi ikke giver fede og dovne børn, men det modsatte.


Jonas Juhler Hansen er redaktør på labconfidential.dk - en del af Innovation Lab

 

Hjælp os med at gøre tdc.dk bedre

Hvordan vurderer du denne side?

Tak for din kommentar

iPhone 4 16 GB

iPhone 4 16 GB

iPhone 4 16 GB

katy perry

Californisk candyfloss

Katy Perry har et helt slikskab af iørefaldende melodier på sit nye album, "Teenage Dream". 

Selvbetjening ikon

Selvbetjening

Tjek dit forbrug og få overblik over dine telefoni-, internet- og mobilabonnementer.

TDC HomeTrio Guide

Bliv guidet

Bliv klogere på TDC's pakkeløsninger.

kundeservice, kvinde med headset

Hjælp til os med TDC

Find hjælp til dine produkter i TDC's store hjælpesektion.