Folk klikker ind på internet-auktioner som aldrig før. Få gode råd inden du går på auktion i cyberspace.
Med de mange auktions-hjemmesider, der er vokset frem i de senere år, er det muligt at sidde hjemme foran pc-skærmen iført slåbrok og byde på alt fra Rolex-ure til rustne Ladaer.
Både danske og udenlandske internet-surfere strømmer til netauktionerne, der har oplevet et sandt boom i medlemstal og omsætning i de seneste år.
Men inden du kaster dig over den digitale auktionsform, afgiver dit bud og trykker "enter", er der et par huskeregler, som er gode at have i baghovedet.
qxl.dk
Danmarks største digitale auktionshus hvor der ugentligt støder 3000 nye medlemmer til.
lauritz.com
Et andet af landets store auktionshuse på nettet med en bred vifte af varer.
Gaugain.dk
Netauktionen hvor den tidligere fodboldlandsholdsspiller Stig Tøfting donerede 53 fodboldtrøjer fra berømte spillere, og tjente 137.300 kroner til Red Barnet.
bruun-rasmussen.dk
På det gamle traditionsrige auktionshus kan du også give bud på nettet via en elektronisk blanket.
autocom.dk
Sælg eller køb brugt bil.
vinforum.dk
Byd på vine i alle klasser og afskygninger.
yellowbase.dk
Byd på kunst af blandt andet Per Kirkeby og Jørgen Nash.
danauktion.dk
Her kan du byde på alt fra bøger til hårde hvidevarer.
ebay.com
Verdens største digitale auktionshus med en årlig omsætning på over 2 milliarder kroner.
museumsbygningen.dk
Dansk site på engelsk hvor du kan købe masser af kunst.
christies.com
En af de helt store internationale mastodonter inden for auktionsbranchen. Her er det muligt at afgive et kommissionsbud via nettet.
Hvordan vurderer du denne side?
Katy Perry har et helt slikskab af iørefaldende melodier på sit nye album, "Teenage Dream".